Landsbyer og bydele

Herunder kan du blive lidt klogere på de forskellige områder BROEN dækker

Egebjerg

Egebjerg nævnes ofte i sammenhæng med nabobyen Hansted, og navnet falder naturligt, når man har ’besteget’ bjerget – den lange bakke, hvor Egebjergvej tidligere var en del af Hovedvej 10 indtil ca. 1974, hvor Omfartsvejen ledte trafikken uden om byen.

I dag er Egebjerg en af Danmarks hurtigst voksende byer under 5.000 indbyggere – aktuelt pr. 1.1. 2024 er indbyggertallet 3.032, nærmest en fordobling på 10 år, og Egebjerg er da også vokset med bebyggelser ud til Omfartsvejen, op ad Egebjergvej og nord for Gl. Egebjerg. Her er der aktuelt ved at blive byggemodnet på jorden op mod Egebjerggård, så her vil komme endnu flere boliger, både tæt-lav og parcelhuse.

Egebjergs historie som hurtigt voksende forstad til Horsens falder i flere tempi – den første bosætterbølge kom allerede tilbage i 1960’erne i den gamle sognekommune Lundum-Hansted med bebyggelse mellem Grusdalsvej og op mod Gl. Egebjergvej. I 1970’erne og ind i 80’erne og 90’erne kom der bebyggelse i tre omgange vest for Egebjergvej, og så kom den store udbygning med boliger på markerne fra Grusdalsvej og mod syd til Egedal.

Senere er der kommet store bebyggelser syd for skolen og ud mod Omfartsvejen, og senest er der bygget nord for den gamle landsby op mod Egebjerggård.

Er det så slut med vokseværket? Det er ikke sikkert, for kommunen har lavet perspektivplaner med bebyggelse vest for Omfartsvejen og ned mod kæret, ligesom der også er lavet planer for en stor bebyggelse i Hansted ud mod Gl. Aarhus Landevej.

Egebjerg er blevet en by, som mange gerne vil flytte til, og spørger man hvorfor, er svaret gerne, at man er tæt på naturen, der er nem adgang til motorvejen og der er gode dagtilbud og en god skole, som netop har fået en tilbygning ud mod Egebjergvej for at kunne rumme de i alt 650 elever. Dagtilbud Egebjerg omfatter Kaskelotten, Skovgården og Nørrestrand, og desuden er der enkelte dagplejere i byen. Så børnefamilierne flytter gerne til Egebjerg.

På ældrefronten er Egebakken og Tryghedsboligerne de lokale tilbud, og i 2024 startede en længe ventet tilbygning til Egebakken med nyt ældrecenter.

I fritiden er der mange gode tilbud til børne og unge. KFUM-spejderne holder til i Fritidscentret, og her er der stor tilslutning, lige fra de mindste og opefter.

Egebjerg Idrætsforening har vokset sig stor i takt med det øgede befolkningstal, og her er der omkring 1000 medlemmer. Fodbold og håndbold er stadig de populære sportsgrene, men også gymnastik og badminton er på programmet. EIF arrangerer hvert år fodbold – og håndboldskoler for børnene, og byfesten er også altid et sikkert hit i Egebjerg.

Egebjerg fik sin første idrætshal tilbage i 1970’erne, og i 2020 lykkedes det at få bygget hal nr. 2, og begge haller er fuldt booket med mange aktiviteter i idrætsforeningens regi.

Også skolen benytter hallerne til idrætsundervisningen. Skolen har som mange andre skoler vokset sig stor i takt med det stigende elevtal. Den startede som Lundum-Hansted Centralskole og stod færdig under Besættelsen i 1943, hvorefter tyskerne lagde beslag på bygningerne.

Op gennem tiden blev der bygget til på mange fronter. Lilleskolen kom til i starten af 1970’erne, og så kom den hvide fløj med klasseværelser og faglokaler, kontorer og lærerværelse. Sidste udvidelse blev indviet i sommeren 2024 med 8 nye klasseværelser m.m.

Skoleinspektøren boede i mange år i en villa ved skolegården, men bygningen er i dag revet ned for at give mere plads til børnene.

Lige inden kommunesammenlægningen fik den gamle kommune færdiggjort en svømmesal ved siden af skolen, og i mange år foregik svømmeundervisningen lokalt. Men bygningen kunne ikke klare tidens tand og blev revet ned. I dag er der anlagt p-plads til personalets biler.

På et tidspunkt blev det politisk vedtaget, at de fleste skoler i Horsens Kommune skulle have deres ’egen’ tandklinik, og således fik også Egebjergskolen sin egen lokale klinik. Mange år senere skiftede man holdning, og nu skulle alle børn ind på en central tandklinik i byen, og den gamle tandklinik blev bygget om til mindre lejligheder.

Byen Egebjerg forandrer sig, og den tid er længst forbi, hvor alle kendte alle, når man handlede ind i Brugsen. Nu er dagligvarehandlen flyttet ud til butikstorvet ved rundkørslen, og her finder man både Netto, 365 discount, Kagehuset og en Pizzaforretning.

Ud over disse forretninger finder man også en lang række håndværkere i Egebjerg, ligesom der er frisører, køreskole, fysioterapi og fodterapi m.fl.- ofte drives erhvervet i forbindelse med privatboligen.

Historisk set har der også været lokale fremstillingsvirksomheder – i forrige århundrede var det pottemageriet med fabrikken ’Annashåb’, der gav arbejde til mange, og op imod vores egen tid opstod der en printplade-virksomhed ved det gamle mejeri i Egedal, ’Chemitalic’. Da det gik bedst, var flere hundrede medarbejdere beskæftiget med printfremstillingen, men konkurrencen fra Østen tvang for over 20 år siden fabrikken til at lukke, og senere blev bygningerne revet ned, og der blev bygget tæt-lav bebyggelse på området.

Egebjerg har også et velfungerende forsamlingshus, hvis historie rækker tilbage til 1888. Huset lægger rammer til mange fester og arrangementer, og med en ny vært ved roret blev bygningen renoveret, så man føler sig velkommen i salen, hvad enten det er et sølvbryllup eller en konfirmation.

Går man tur i Egebjerg, kan man lægge ruten forbi Gl. Egebjerg. Her ligger der stadig velholdte gårde, hvor enkelte bygninger kan skrives tilbage til slutningen af 1700-tallet. På hjørnet af Grusdalsvej og Gl. Egebjergvej ligger den lille smedje, hvor smeden i gamle dage kunne sko heste.  Fortsætter man turen ad Skovvej, kommer man ad den stejle og snoede vej ned til Vandværkssøen og kan fortsætte ind i skoven – og det gør mange, både lokale beboere og folk langvejsfra. I rigtig gamle dage kørte folk fra Horsens ud i skoven med hestevogn, og på den tid var der en Pavillon og en kiosk inde på en af de mange skrænter i skoven. De er for længst revet ned, men man kan dog se rester af fundamentet.

Tæt ved søen finder du også spejderhytten ’Kulla’, som kan lejes, hvis man ønsker at fejre en begivenhed i naturen. Du kan også blive i Egebjerg, for midt i byen finder den gamle Grusgrav, som efter en tornerosetilværelse blev ryddet og en del af et fælles projekt i samarbejde med Horsens Kommune, så børnefamilierne her kan få gode oplevelser sammen og nyde madpakken eller de ristede pølser i Madpakkehuset.

Hvis du er interesseret i at vide mere om Egebjergs historie, så kan man studere ældre udgaver af TRAP Danmark eller f.eks.:

’Fra det gamle Lundum-Hansted’ udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn. 1987.

’Egebjergskolen 1943-1993’ Et jubilæumsskrift udgivet af Egebjergskolen 1993

’Egebjerg – Hansted Forsamlingshus gennem 125 år. 1888 – 2013.’ Udgivet af foreningen Egebjerg-Hansted Forsamlingshus. 2013. /HM

Hansted

Hansted er en landsby med godt 800 indbyggere nord for Horsens. Jernbanen og Gl. Aarhus Landevej skiller Hansted fra Horsens, hvor byudviklingen i Naturbyen Nørrestrand rækker ud efter den sydlige del af Hansted.

Hansted nævnes i dag oftest i sammenhæng med Egebjerg, som for længst er vokset forbi landsbyen i antal beboere, men tidligere nævnte man altid Hansted i sammenhæng med Lundum, som dannede kirkefællesskab og sognekommune indtil kommunesammenlægningen i 1970, hvor de små landsbysamfund blev lagt sammen med Horsens Kommune.

Historisk spiller Hansted sammen med Hanstedgård og Hansted Hospital, i dag Hansted Kloster, som nu er en institution for unge under OK-Fonden.

Hanstedgård er en gammel herregård, som nævnes helt tilbage i Valdemar Sejrs Jordebog fra 1200-tallet, og landsbyen med bøndergårde og huse hørte til herregården, som op gennem middelalderen havde flere adelige ejere.

Sidst i 1600-tallet blev gården købt af den velhavende Horsens købmand, Anders Jensen Thonboe. Efter tabet af Anders Jensen Thonboe og alle deres børn, lod hans hustru, Dorothea Hansdatter Lottrup (kaldet Døve Dorthe) oprette et hospital (i dag Hansted Kloster) dvs. et alderdomshjem, for 24 fattige lemmer, der her kunne bo i deres sidste år og få kost og logi og i nogen grad også pasning, hvis de blev syge. Fundatsen stammer fra 1705.

Den siddende forstander var samtidig forpagter af Hanstedgaard, og gårdens drift skulle ske ved hjælp af fæstebøndernes gratis arbejdskraft. Hospitalet skulle vedligeholde bygningerne, og forstanderen var fri for kongelige skatter og afgifter.

Op imod vor egen tid blev hospitalets drift overtaget af Horsens Kommune, indtil bygningernes indretning ikke længere tillod moderne drift i sammenhæng med plejen af ældre. Så blev Hansted Hospital i en årrække drevet i sammenhæng med Horsens Hospital, indtil OK Fonden overtog driften med en institution for unge med særlige behov og samtidig ændrede navn til Hansted Kloster.

Hanstedgård blev i 1963 overtaget af Horsens Kommune, som drev gården ved forpagtning, indtil man i 1984 solgte gården til en privat ejer, som i 2021 afhændede gården til de nuværende ejere, der fortsatte med at have en forretning med salg af bl.a. kartofler – og derfor kender mange Hanstedgård, når de gennem alléen er nået frem til gårdspladsen, der indrammes af stuehuset og avlsbygningerne.

Landsbyen Hansted havde sin egen lille skole i forbindelse med kirken og hospitalet, men blev som andre små landsbyskoler i Gl. Egebjerg, Rådved, Lundumskov og Lundum afløst af centralskolen i Egebjerg, der stod færdig 1941.

I dag er Hansted en landsby, som flere unge familier bosætter sig i og finder nye fællesskaber. Byen præges af jernbanen, der skærer gennem byen – og i disse år bliver driften lagt om til el, som har tvunget flere beboere væk fra huse, der ligger for tæt på banelegemet.

Tæt på kirken og Hansted Kloster ligger Kirkehuset, hvor der er et rigt liv med sangkor, højskoleformiddage og andre aktiviteter, knyttet til kirken. Menighedsrådene i Lundum og Hansted er fra nov. 2024 slået sammen til et menighedsråd for Lundum-Hansted sogn, som i disse år også vokser i tal, idet Naturbyen Nørrestrand med sine mange nye beboere hører til sognet. Hansted sogn har i alt. 4.143 indbyggere, Lundum sogn i alt 271 indbyggere, begge tal pr. 1.10.2024.

I Hansted finder man også Horsens Kommunes økologiske landbrug, ’Hanstedholm’, som er en intern beskyttet beskæftigelse og en del af kommunens aktivitetstilbud, her for en særlig målgruppe, hvor 35 udviklingshæmmede med psykiske og fysiske handicap i samarbejde med pædagogisk personale hjælper til med at passe dyrene, sylte grøntsager til vejboden, høste grøntsager eller mange andre vigtige funktioner, som er essentielle for driften af landbruget. 

Hansted har også givet navn til to vandløb, Store Hansted Å og Lille Hansted Å, som løber sammen ved Hammersholm og derfra videre ud i Nørrestrand og Horsens Fjord. Lille Hansted Å passerer Hansted Skov, som er et yndet rekreativt område med Vandværkssøen som et udflugtsmål. Herfra ledte man tidligere vand ind til Horsens, indtil det blev afløst af boringer og et nyt vandværk oven for skoven, Højballeværket.

Vejnavnet Vandmøllevej minder os om, at der har været mølledrift i det gamle Hansted. I dag er møllen restaureret og i privat eje.

Hvis du vil vide mere om Hansteds historie kan vi henvise til ældre udgaver af Trap Danmark og ikke mindst til ’Fra det gamle Lundum-Hansted’, udgivet af Lokalhistorisk Studiesamling for Hansted Sogn. 1987.

Forfatteren Eigil Holm har også udgivet bogen ’Hansted Kloster, Hansted Hospital – 300 års jubilæumsbog’ 2005 på Eigil Holms Forlag. /HM

Lundum og Lundumskov

I 2005 lavede man i Horsens Kommune en beskrivelse af landsbyen Lundumskov til ’Kulturmiljøer i Vejle Amt’:

’Lundumskov er en rydningslandsby, som tydeligvis er udskilt fra adelbyen Lundums ejerlav. Lundumskov nævnes første gang 1349 og bestod i 1688 af seks gårde. Ved udskiftningen 1783 blev et par gårde udflyttet, men bygaden bærer stadig præg af vejlandsby, hvor gårdene ligger og putter sig lidt syd for vejen i det kuperede bakkeland med dybe slugter ned mod Hansted Ådal. Foruden gårdene var her tidligere en smedje og en skole, opført 1854, ombygget 1917. Ny forskole, opført 1912 ved arkitekt Larsen, Århus. Karakteristisk skolebygning med skolestue i gavlen, og lærerbolig i den anden ende. I 1964 blev børnene overflyttet til Lundum-Hansted centralskole i Egebjerg. Forsamlingshus, opført 1889, udvidet 1961.’

De to landsbyer, Lundum og Lundumskov, hører tæt sammen. Kirken ligger i Lundum, som også har givet navn til sognet med aktuelt 271 beboere (1.1.2024) Forsamlingshuset blev placeret i Lundumskov i håb om at få fok med fra Rådved, men forsamlingshuset blev nedlagt og solgt til private kort efter kommunesammenlægningen i 1970.

Her blev sognekommunen Lundum-Hansted sammenlagt med Horsens Kommune. Sognet blev et fælles pastorat med Hansted, og her i 2023 blev det besluttet at samle de to menighedsråd til et fælles menighedsråd efter nyvalget i 2024.

I dag er der en velfungerende Borgerforening (se link til hjemmeside www.lundum.dk) og desuden er der også både en offentlig og en privat side på Facebook. PÅ hjemmesiden kan du læse meget mere om Lundums historie og om livet i Lundum og Lundumskov.

Et samlingspunkt i Lundum er Medborgerhuset, som blev erhvervet af kirken i 1989 og derpå gjort i stand, så Borgerforeningen kunne indvie huset i 1990. Huset danner ramme om mange forskellige tiltag året

igennem, der er bl.a. fællesspisning en gang om måneden, og ellers kan huset lejes af medlemmerne til private fester.

Lundum har ligesom andre mindre landsogne mistet arbejdspladser – ikke bare i landbruget, men tidligere var her også teglværk, savværk, jernbanestation og telegraf, brugs og skole – så fra et indbyggertal i slutningen af 1800-tallet på knap 500 er det i dag næsten halveret.

Til gengæld opstår nye virksomheder, bl.a. skal nævnes Lundumskov Bryghus, som udover at brygge godt øl også er en kulturfaktor og medvirker i mange arrangementer, der er med til at gøre Lundumskov og Lundum til landsbyer, hvor der også kommer tilflyttere, der er med til at skabe et aktivt liv i området.

Vil du vide mere om Lundum og Lundumskov, kan der henvises til ældre udgaver af Trap Danmark samt Nationalmuseets beskrivelser af kirken.

Du kan også linke til Lundum sogns Borgerforening samt Borgerforeningens Facebook-side. /HM

Rådved

Rådved er en lille landsby med et aktivt liv blandt beboerne. Rådved Borgerforening danner ramme om mange aktiviteter året igennem med Sct. Hansbål, sommerfest og meget mere. Byen har ikke noget forsamlingshus, men man kan alligevel mødes til arrangementer i Rådved Maskinfabriks lokaler eller hos motorcykelforhandleren Vagn Jensen.

Rundt om byen ligger flere store gårde, og historisk er Rådved Kjærsgård den mest kendte. I dag ejes gården med den markante hovedbygning af ejeren af firmaet Euro Steel, Morten Larsen.

Landsbyen rummer knap 100 beboere, men før i tiden kunne antallet af børn danne grundlag for en lille landsbyskole, som for længst er nedlagt og i dag er privatbolig.

Rådved er mod nord nabo til en stor virksomhed, Horsens Bioenergi, som i de sidste par år har udvidet deres drift med flere bygninger og en større kapacitet. Da planerne blev kendt, samlede borgerne i Rådved 185 underskrifter mod udvidelsen, som dog blev godkendt af Horsens Byråd.

Syd for landsbyen Rådved ligger Rådved Kær, som gennemskæres af Hansted Å. Det er en naturperle med en mangfoldig fauna og flora. Den skønne natur har også fået mange til at bosætte sig på ejendomme midt i naturen, ligesom mange går ture i det smukke område.

Skulle man som turist få lyst til en overnatning, kan det også lade sig gøre i form af Bed and Breakfast Horsens, som ligger midt i Rådved.

Rådved er en landsby med liv i – ud over de omkringliggende store gårde er der også andre virksomheder med base i den lille by, bl.a. maskinfabrikken.

Rådved hører til Hansted Sogn, og blev sammen med de øvrige landsbyer i Lundum-Hansted Sognekommune en del af Horsens Kommune ved kommunesammenlægningen i 1970. /HM

Naturbyen Nørrestrand

I Horsens Kommunes Sektorplan hedder det om udviklingsområdet Nørrestrand:

’Eje eller leje – her er plads til alle
Ønsket om at skabe bredde og variation i bydelens kommende beboergrupper, er argumentet for, at udbuddet af boliger skal være bredt. Med variation i både pris og størrelse, så alle har mulighed for at finde et sted, hvor de har plads til at bo og til at leve. Områdets boliger opføres derfor som en kombination af ejerboliger, lejeboliger og almene boliger. Bydelen kommer dermed også til at afspejle og imødekomme den efterspørgsel på boliger, som Horsens som helhed oplever.

En levende bydel
Den nye bydel vil i fremtiden huse mange Horsens-borgere, og kommende beboere kan se frem til at vælge mellem et stort udbud af boligtyper, boligstørrelser og prislejer. Når bydelen er fuldt realiseret, vil den være hjemsted for op til 9.000 indbyggere. Her vil være plads til alle familietyper og hustandssammensætninger, og på den måde bliver området levende og dynamisk.

Projektområdet ligger nord for naturområdet Nørrestrand i Horsens og er et af Danmarks største byudviklingsprojekter med et samlet areal på 6,8 km², hvoraf 2,5 km² udgør fredningen omkring Nørrestrand.

Området har med sin placering højt i landskabet en visuel forbindelse til Horsens by. Området strækker sig fra Egebjergvej i vest til Stensballevej og Værvej i øst. Området afgrænses mod nord af Gl.

Århus Landevej samt landsbyen Serridslev. Mod syd afgrænses området af naturområdet Nørrestrand.

Gældende planlægning i området
En del af projektområdet er allerede kommuneplanlagt til offentlige formål, hvor området udlægges til uddannelses-, sundheds-, sociale-, kulturelle-, administrative formål og foreningsaktiviteter. En anden del af området er udlagt til boligformål såsom helårsboliger, åben-lav, tæt-lav eller etageboliger med tilhørende nærrekreative arealer, samt en dagligvarebutik. Områderne grænser direkte op til Hansted Golfbane, dog med Gl. Aarhus Landevej som barriere imellem.

Derudover er der planlagt for området tættest på Nørrestrand, der skal fastholdes som bynært naturområde.’

Planen er vedtaget og er en del af kommuneplanen for Horsens Kommune. Så snart planerne var vedtaget, gik investorer i gang med at bygge, ligesom der blev udstykket til privat grundejere. I 2024 er der over 400 boliger, fordelt på parcelhuse, rækkehuse og punkthuse længst mod vest, ud mod Egebjergvej og Gammel Aarhus Landevej. Kommunen har også bygget daginstitution i ’spidsen’ af den nuværende plan, Naturinstitutionen Nørrestrand, og her er der plads til 160 børn.

Også de ældre bliver der tænkt på. Boligforeningen ALBO går i gang med at opføre et plejehjem med plads til 75 beboere, og det skal stå klart i 2027.

De skolesøgende børn går på Egebjergskolen, som i disse år oplever en stor vækste i elevtallet. Kirkemæssigt hører Nørrestrand til Lundum-Hansted Sogn.

Da vejene i området blev navngivet, gik Byrådet to veje, idet nogle veje fik navne efter afdøde frihedskæmpere fra 2. Verdenskrig, og andre veje fik navne efter markante kvindeskikkelser fra ældre tider, og som havde tilknytning til området. Endelig fik nogle veje navne efter naturforekomster i området.

Udbygningen af området er stadig i gang, dog i et lavere tempo end de første år. Store ejendomsselskaber og investorer har allerede gjort det muligt for mange tilflyttere at finde lejeboliger, enten i etageejendomme eller i tæt-lav bebyggelse. I slutningen af 2024 får Naturbyen Nørrestrand også sin første forretning, idet dagligvarekæden REMA 1000 åbner butik ud mod Egebjergvej.

Så selv om det nye boligområde ligger i en naturlig forlængelse af Horsens og rækker ud mod Hansted, så er Naturbyen Nørrestrand afskåret fra at smelte sammen med Hansted af både jernbanen og Gl. Aarhus Landevej – men på mange områder vil området i de mange kommende år række ud mod Hansted og Egebjerg, idet området er en del af Lundum-Hansted Sogn og også er en del af Egebjergskolens skoledistrikt.

Derfor vil det være en naturlig udvikling, hvis de to områder knyttes sammen med en tunnel under Gl. Aarhus Landevej, så børnenes skolevej sikres bedre end i dag, hvor de skal krydse landevejen. De mindste børn er dog sikret bustransport til og fra skole. /HM